African Youth Panel

African Youth Panel er en platform bestående af 60 ungdomsledere fra 23 forskellige afrikanske lande. Medlemmerne har vidt forskellige kvalifikationer og baggrunde - herunder både fra universitetsverdenen, civilsamfundsorganisationer, selvstændige og fagbevægelsen.

African Youth Panel blev etableret af NGO FORUM i 2008 for at kunne give Den danske Afrikakommission en ordentlig ungdomsvinkel. Panelet blev inddraget i diskussionen med Afrikakommissionen og fik også sat nogle væsentlig fingeraftryk på kommissionens endelige rapport, der kom i maj 2009. AYP deltog også i FNs fattigdomstopmøde i New York i september 2010, hvor daværende statsminister lovede, at panelet fortsat vil blive inddraget i udmøntningen af den danske afrikapolitik.

Panelet har som formål at involvere unge i Afrikas udvikling og konkret anvise eksempler på hvad udviklingspartnere bør gøre for at sikre beskæftigelse og indflydelse til Afrikas unge. Konkret arbejder AYP i 2012 og 2013 med at udbrede kendskab til Det afrikanske Youthcharter og sikring af at kontinentets regeringer tager charteret alvorligt.

Siden starten har panelet fået støtte fra DANIDA og siden 2010 også fra Roskilde Festival Society, der af to omgange har støttet AYP til at gennemføre regionale initiativer for og med unge.

Bevillingerne fra DANIDA og Roskilde Festival administreres af Folkekirkens Nødhjælp på vegne af NGO FORUM.

Kontakt: AYP seniorrådgiver Thomas Ravn-Pedersen Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.">Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Anni Skov Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

AYP har fået godkendt ansøgning for 2012-2013:

Læs mere om AYP på deres hjemmeside.

africanyouth_logo

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa NGO FORUM - Tlf. 61704972 - c/o FDF Rysensteensgade 3 1564 København V bas@ngoforum.dk