Tidligere bevillinger

Her kan du læse om projekter og netværk, som NGO FORUM tidligere har støttet.

Kønsnet
Netværket ophørte i 2012.
Kønsnet, også kaldet kønsnetværket, var et fagligt netværk af danske ngo’er og institutioner, der arbejdede med køn, menneskerettigheder og ligestilling i en udviklingssammenhæng. Mange af Kønsnets aktiviteter drives videre i netværket FORDI. Du kan læse mere om Kønsnet, se rapporter og ressourcer på Kønsnets hjemmeside.

Aidsnet
Bevillingen til netværket ophørte i 2012, men netværket eksisterer stadig, og har fået en mindre bevilling til 2013.
Aidsnet er et netværk, der arbejder sammen om at forbedre kvaliteten af den danske hiv/aids indsats i udviklingslande. Det sker igennem aktiviteter, der fremmer kapacitetsopbygningen i NGO'erne og som styrker erfaringsudvekslingen. Du kan læse mere om Aidsnet, se rapporter og ressourcer på Aidsnets hjemmeside(er pt. ikke kørende).

Managing Advocacy
Initiativet fik støtte i 2011.
Managing advocacy var et uddannelsesforløb om advocacy. De tre seminarer havde bl.a. til formål at styrke og præcisere deltagernes bevidsthed om, hvilken rolle danske NGO’er kan spille i globalt advocacy og i forhold til internationale politiske fora.

Klimatilpasning i programmer og projekter
Initiativet fik støtte i 2010.
Klimatilpasning i programmer og projekter lavede en træningsworkshop, der var en indførelse i det teoretiske grundlag for klimatilpasning som tilgang i udviklingssamarbejde.

Globale værdikæder og CSR
Netværksaktiviteten har kørt i to projektperioder hvor den første sluttede den 31.12.2010 og den næste den 31.01.2013.
Globale værdikæder beskæftiger sig med kapacitetsopbygning af danske NGO’er indenfor bæredygtig forretningsudvikling. Formåelet er, at danske NGO’er effektivt kan indgå i globale værdikæder som bindeled og rådgiver for lokale partnere og danske virksomheder og bidrage til udvikling af bæredygtige globale værdikæder.

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa NGO FORUM - Tlf. 61704972 - c/o FDF Rysensteensgade 3 1564 København V bas@ngoforum.dk